Antennemateriel|Enclosures & Energy|Download|Service & Support|Triax|LKE Electric Europe A/S
Søg 
Denmark»Triax»Triax' filosofi   Kontakt Triax | Leksikon | Sitemap | Print

Triax' filosofi


Fra metalbearbejdning til elektronikfremstilling
Da smedemester Knud Jeppesen i 1949 købte smedjen i Hornsyld, lagde han samtidig grundstenen til TRIAX. Sammen med traditionelt smedearbejde begyndte han at fremstille fjernsynsantenner tidligt i 50'erne - fordi han syntes, at de første antenner på markedet var alt for dyre!

Inden længe havde han opbygget en blomstrende forretning, hvor han kombinerede traditionelt, enkelt smedearbejde med moderne tids elektroniske radio- og fjernsynsproduktion. I dag dækker produktsortimentet mange områder, fra satellitreceivere til skabe og kapslinger.

Det er fortsat TRIAX' filosofi at udvikle enkle kvalitetsprodukter, som opfylder vore kunders behov. Derfor fremstiller vi både standardprodukter og produkter, som er skræddersyet til den enkelte kunde.

Simply more - more simply
TRIAX er en af markedets førende leverandører inden for antennesystemer og kan levere alt, som man kan forvente af en professionel leverandør på dette område. Desuden leverer vi et stort program inden for kvalitetsskabe og -kapslinger til telefoni og energiinstallationer.

Vi har mangeårige erfaringer og kvalifikationer, men vi udvikler ikke ny teknologi for teknologiens skyld: Vi fokuserer på den enkelte kundes behov og leverer løsninger, som er så enkle og effektive som muligt. Det er nøgleordene overalt i TRIAX, og de gælder lige fra konstruktionen af selve produktet til kundeservice og support.

Enkelhed og rådgivning
Vore kunder lægger stor vægt på enkelhed og rådgivning, og vi fokuserer derfor altid på vor vision: Simply the best. Triax har en kundedrevet kultur, hvor det er let for kunden at få et svar på sit spørgsmål, og vor hjælp og rådgivning vil altid være letforståelig, nyttig og kompetent.

Vor produktfilosofi er udvkiling af højteknologiske produkter - baseret på velkendte og pålidelige elementer. Alle vore løsninger er baseret på pålidelig kvalitet, funktionalitet og enkel betjening.

Tv-systemer, skabe og kapslinger
TRIAX koncentrerer sig om to veldefinerede markeder: tv-systemer og skabe. Vi fremstiller selv produkterne, og produktsortimentet dækker alle områder. Dette betyder, at vi kan tilbyde en enkel og effektiv "one-stop-shopping" løsning.

TRIAX tv-systemer dækker et bredt sortiment: Direct-To-Home løsninger til individuelle abonnenter med både terrestriske og satellitsignaler, SMATV med modtagelse og distribution af tv-signaler til boliger med flere brugere - og vi fremstiller også komponenter til CATV.

Vore skabe og kapslinger omfatter både standard og individuelle, skræddersyede løsninger, som helt er tilpasset kundens behov. Produkterne omfatter både el-, gas-, telefoni- og antenneinstallationer.

Global - og lokal
TRIAX' strategi er global - men vor fokus er lokal. TRIAX har egne repræsentationer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Frankrig, England, Tyskland og Saudi Arabien. Vi har også et vidtspændende produktions-, distributions og partnernetværk i resten af Europa, Mellemøsten, USA og Oceanien. Vor support er altid inden for rækkevidde - og vi er altid klar med den bedst mulige kundeservice.

Simply more - more simply!